Hjulet på en VW ID.5 Pro med sorte fælge og synlige bremser.

ID.-bremsesystemet: effektivt og økonomisk

Dette og mere til kan du her få at vide om bremsesystemet:

I ID.-modellerne fra Volkswagen kan du nyde sikkerhed og køreglæde på næsten alle veje. Blandt andet takket være bremsesystemet, som kombinerer skivebremser på forakslen og topmoderne tromlebremser på bagakslen med hinanden.

  • I ID.-modellerne udnyttes fordelene ved henholdsvis skivebremser og tromlebremser på optimal vis.
  • Det er muligt, fordi moderne elbiler også anvender rekuperationen til opbremsning.
  • En del af bremseenergien bliver på den måde ført tilbage til batteriet i form af strøm.

Innovativt bremsesystem, flere fordele

ID.-modellerne fra Volkswagen er baseret på den modulopbyggede elbilsplatform (MEB). Denne bilplatform er konstrueret specielt til elbiler og sørger for, at mulighederne inden for elektrisk teknologi udnyttes på en særligt effektiv måde. Et eksempel på det er bremsesystemet. For i modsætning til biler med klassisk forbrændingsmotor anvender ID.-modellerne ud over for- og baghjulsbremserne også en anden mulighed til at reducere hastigheden – nemlig rekuperationen.

I den forbindelse bliver bevægelsesenergien ved opbremsning omdannet til elektrisk energi, som sendes tilbage til batteriet. Denne regenerative opbremsning forlænger ikke kun bilens rækkevidde. Den nedsætter også sliddet på komponenter som fx bremsebelægningen og gør det muligt at anvende topmoderne tromlebremser på bagakslen. På forakslen anvendes der fortsat skivebremser. Dette system giver flere fordele.

Bremseskive eller -tromle – det er forskellene

Illustration: skivebremserne på en VW ID.-model.

Skivebremse

På skivebremser drejer bremseskiven med hjulet, mens bremsesadlen med bremsecylindre er fastmonteret på akseltappen. Når man bremser, trykker bremsecylindrene bremsebelægningerne udefra mod bremseskiven og bremser den.

Overblik over skivebremser

  • Skivebremser har en mere ”åben” konstruktion i forhold til tromlebremser. Dermed har de en god køling og kan klare en højere termisk belastning, således at bremsevirkningen ikke aftager selv efter flere opbremsninger efter hinanden.
  • Bremseskiverne er dog ikke så godt beskyttet mod snavs, vand og vejsalt, da de ikke er omsluttet af en bremsetromle.

I begge tilfælde – både ved bremsetromlen og bremseskiven, som bremsebelægning trykkes imod – opstår bremsevirkningen for bilen altså ved friktion.

Tromlebremser

På en tromlebremse drejer den såkaldte tromle med hjulet. Indvendigt i bremsetromlen sidder der bremsebakker og en bremsecylinder, som ikke drejer med. Når man bremser, trykker bremsecylinderen bremsebakkerne indefra mod bremsetromlen, så den bremses ned. Når man ikke længere træder på bremsepedalen, trækker en tilbagetrækningsfjeder bremsebakkerne tilbage, og tromlen kan dreje frit igen.

Overblik over tromlebremser

  • Tromlebremsen har sit navn fra den lukkede konstruktion, som beskytter komponenterne på fremragende vis mod kulde, fugt og rust.
  • Derudover er den fri for restbremsemomenter – der kan i løsnet tilstand ikke længere være kontrakt mellem bremsebakker og -tromle, og det minimerer energiforbruget.
  • Og så bidrager den også til miljøbeskyttelsen. For med det lukkede system kan bremsestøvet ikke trænge ud, og det giver en effektiv reducering af partikelstøvbelastningen. 
Illustration: bremsetromlen på en VW ID.-model.

Tromlebremser og skivebremser – den optimale kombination til elbiler

Når man bremser ved hjælp af bremsesystemet, ligger den primære belastning på forakslen, hvor der anvendes bremser med bremseskiver. Belastningen på bagakslen er generelt lavere ved opbremsning, og på ID.-modellerne er den på grund af rekuperationen endda endnu lavere i forhold til sammenlignelige biler med forbrændingsmotor. Derfor kan der monteres moderne tromlebremser her.

I ID.-modellerne gør man brug af de forskellige styrker ved begge typer bremser
i forbindelse med rekuperationen.

Bremsesystemet i elbilerne fra Volkswagen er energibesparende og er med til at sikre, at serviceintervallerne øges til 2 år. Men det vigtigste er, at systemets innovative konstruktion i alle ID.-modeller giver mulighed for en afbalanceret opbremsning med en stærk bremsevirkning og sørger for en markant forøget effektivitet og mobilitet.

Vores ID. modeller

Vil du prøvekøre eller konfigurere med det samme? Her kommer du til vores ID.-modeller

Vores ID. modeller

Vil du prøvekøre eller konfigurere med det samme? Her kommer du til vores ID.-modeller

ID.-modellerne ID.3, ID.4, ID.5 GTX og ID. Buzz.

Vil du gerne lære vores komplet eldrevne ID.-modeller nærmere at kende? Så aftal tid til en prøvekørsel hos en af vores forhandlere i nærheden. Eller brug vores onlinekonfigurator til at bygge din drømme-ID.

Tilmeld dig nyhedsbrevet Elektrisk Fremtid

Er du helt elektrisk efter at vide, hvad fremtiden bringer for Volkswagens elbiler? Med vores nyhedsbrev 'Elektrisk fremtid' kan du følge med i alle skridt på vejen mod fremtidens elbiler. Bliv klogere på elbiler, læs om nyheder og innovationer fra Volkswagen og dyk ned i teknologien sammen med os.

Det vil måske også interessere dig:

ID.-magasin - læs mere her

Opladning og rækkevidde - læs mere her

E-teknologi - læs mere her

Service til din Elbil

Energieffektivitet - læs mere her

ID. familien 

Det vil måske også interessere dig: