Variabel og alligevel konstant god: ID.'s rækkeviddepræstation
Uanset om du skal køre en lang eller kort strækning – med en ID.-model kommer du frem til din destination på komfortabel vis. Her vil vi gerne uddybe, hvorfor den normerede rækkevidde og den reelle rækkevidde til trods for en fuld opladning af batteriet alligevel til dels ikke stemmer overens.
Hvad betyder angivelsen af rækkevidden i henhold til WLTP?
For at kunderne skal kunne orientere sig bedre ved købet af en elbil, er der blevet indført en global ensartet rækkeviddetestprocedure, som er bindende for alle producenter. I den forbindelse anvendes WLTP-processen, som bruges til at beregne en elbils normerede rækkevidde. For at sikre at der i den forbindelse gælder de samme betingelser for alle, bliver der ikke taget hensyn til forskellige faktorer, som kan påvirke forbruget, fx kørestilen. WLTP-rækkevidden beregnes ud fra fast definerede kørecyklusser i byen, på landevejen og på motorvejen – og er dermed en gennemsnitlig standardværdi, som kan variere under reel kørsel.
Faktorer, som kan påvirke den normerede rækkevidde
Batterikapaciteten er en af de vigtigste tekniske komponenter i en elbil. For jo større batteriet er, jo længere er rækkevidden. Det lyder simpelt, men er dog noget mere komplekst i den daglige anvendelse. For afhængigt af forskellige faktorer kan rækkevidden ved den reelle anvendelse afvige fra den gennemsnitlige normerede WLTP-rækkevidde.
Et eksempel: Bilist X har travlt og kører hurtigt frem til destinationen i koldt vejr med fuldt tryk på varmeanlægget og uden at forvarme bilen, mens bilist Y forvarmer sin bil og kører afslappet med god tid. I dette tilfælde kan bilist X miste op til 50 % af den normerede WLTP-rækkevidde på grund af den hurtige kørestil og opvarmningen af kabinen, mens bilist Y takket være forvarmningen og en moderat kørestil vil kunne spare batterienergi og næsten opnå WLTP-rækkevidden.
Et realitetstjek af rækkevidden
I modsætning til ved konventionel drift med forbrændingsmotorer påvirker de såkaldte ekstra forbrugere driftsbatteriets rækkeviddepræstation markant. Faktorer som hastighed, klimaregulering og opvarmning bidrager i stor stil til, at rækkevidden for et fuldt opladet batteri kan være forholdsmæssig lille. Hertil kommer faktorer som eksempelvis nyttelast. Så det er ikke så overraskende, at det er vanskeligt at angive en standardiseret rækkevidde, da den i høj grad afhænger af førerens konkrete kørsel i og anvendelse af bilen.
For at komme tættere på reelle rækkeviddetal angiver Volkswagen derfor ud over den normerede WLTP-rækkevidde også et ”kunderelevant rækkeviddeinterval”. Det er er rækkeviddeinterval, som det forventes, at 80 % af alle ID.-bilister vil opnå i gennemsnit på et år. I modsætning til den normerede rækkevidde dækker den nederste grænse i intervallet fx også kørsel ved lave udetemperaturer eller med moderat motorvejshastighed på 120 km/t.
Den normerede rækkevidde i dagligdagen
Ved beregningen af den standardiserede normerede rækkevidde anvendes der ved WLTP-testforløbet ingen faktorer, som differentierer anvendelsen af en elbil i dagligdagen fra bilist til bilist: Ekstra forbrugere som varme- og klimaanlæg er afbrudt, udetemperaturen ligger altid på 23 grader, og der køres med en fastlagt, moderat hastighed. På den måde beregnes en gennemsnitsværdi, som kun sjældent kan opnås under reelle betingelser. Eksempelvis vil en koldstart i minusgrader alene medføre, at der til trods for en fuld opladning vil blive vist en rækkevidde, som ligger under den normerede WLTP-rækkevidde.