Sådan bruger du mindre strøm, når du kører i din elbil
Batteriets energi bliver brugt på tre ting
Der er fysiske love, som gælder for enhver (el)bil, og som du med fordel kan kende for at forstå, hvad energien i elbils batteri går til. Den bliver nemlig brugt på tre ting:
For det første anvender du energi på at accelerere elbilen op i fart. Derved omdannes elektrisk energi til bevægelsesenergi. Den mængde energi, der bruges, afhænger primært af to ting: farten og elbilens vægt.
For det andet går der energi til at overvinde rullemodstanden. Den er stort set uafhængig af bilens hastighed, men afhænger primært af bilens vægt og friktionen i reduktionsgear, lejer og dæk. F.eks. har vinterdæk større rullemodstand end sommerdæk på grund af dækmønster og gummiblanding, ligesom for lavt dæktryk kræver mere energi.
For det tredje bruger elbilen energi på at ”pløje sig igennem luften”. Luftmodstanden afhænger af bilens størrelse og af luftmodstandskoefficienten (cw-værdien), der siger noget om bilens udformning – altså hvor aerodynamisk den er. Jo lavere cw-værdi, desto mindre energi kræver det at skubbe luften foran bilen væk. Den helt store udfordring er, at luftmodstanden også afhænger af bilens fart – jo højere fart, desto større modstand – og modstanden vokser med hastigheden i anden potens. Altså bruger man fire gange så meget energi på at køre 100 km/t. som på at køre 50 km/t.
Som tommefingerregel kan du regne med, at rullemodstanden dominerer ved lavere hastigheder, hvorefter luftmodstanden i stigende grad tager over. Ved høje hastigheder det primært luftmodstanden, som afgør bilens forbrug.
Simple råd til at spare på strømmen
Derfor er der nogle simple råd, som du kan køre efter, hvis du vil bruge mindst muligt strøm og dermed køre længst muligt på en opladning:
I bytrafik med mange start/stop skal du se fremad og ”læse” trafikken, så du så vidt muligt holder bilen trillende og undgår fuldt stop, som kræver mere acceleration når du skal i gang igen. Og når du bremser, kan du med fordel udnytte elmotorens regenerative bremseevner. Altså ”motorbremse” ved at slippe speederen i stedet for at bruge de mekaniske bremser, hvor størstedelen af energien forsvinder i den blå luft i form af varme skiver og bremseklodser. Generelt kan man sige, at jo mere konstant fart du kan holde, desto mindre energi bruger du.
Så er der hastigheden. Jo hurtigere du kører, desto kortere er rækkevidden. Så enkelt er det. Og sådan er det i øvrigt også i en bil med brændstofmotor. Du vil opleve, at du har længere rækkevidde med landevejskørsel med 80 km/t. end ved motorvejskørsel med 110-130 km/t. Til gengæld kan du hurtiglade mange steder undervejs på motorvejsstrækningerne. En Volkswagen ID.3, som hurtiglader med 100 kW DC, er kun otte minutter om at få 100 km rækkevidde.
Kan man regne med opgivet rækkevidde på en elbil?
Alle biler brændstof såvel som elbiler bliver i rækkevidde og forbrug opgivet i World Worldwide Harmonized Light-Duty Vehicles Test Procedure, forkortet WLTP. WLTP er en testmetode som alle biler bliver testet under, og hæver således kravet til at simulere en realitetsnær kørsel. Dette er med til at give alle kommende bilejere en ide om hvad den realistiske rækkevidde er for elbilen.
Er opgivet rækkevidde også den maksimale rækkevidde for elbilen?
Selvom elbilens rækkevidde er opgivet i WLTP så er det altid den enkelte fører af bilen, der med afsæt i et individuelt kørselsmønstre afgøre hvor langt bilens rækkevidde er.
Det er således muligt at elbilen også kan køre længere end det den er opgivet til. Hvilket Felix Egolf beviste da han kørte en ID.3, 58 kWh batteri, med en opgivet rækkevidde til 420 km, fra Zwickau til Schaffhausen. En strækning på 531 kilometer på en opladning.
