Fuld opladning forude: batteriets historie
Den amerikanske fysiker John B. Goodenough udviklede i 1979 litium-ion-batteriet og dannede dermed grundlaget for nutidens – og fremtidens – elbiler.
Her kan du se følgende:
- Hvordan en 96-årig påvirker den elektriske mobilitets fremtid
- Hvor grundstenen til nutidens litium-ion-batteri blev lagt
- Hvem der som den første bragte batteriet på markedet
- Hvordan det lykkes for faderen af litium-ion-batteriet at få det næste teknologiske gennembrud
Der er kun få, der kender navnet på 96-årige Goodenough, men for ca. fire årtier siden opfandt han det, som milliarder af mennesker i dag bruger: det genopladelige batteri. Uanset om det er i smartphonen, i batteriskruemaskinen eller som drivkraft i elbilen, så ledsager energicellen os hver dag.
Fysikeren forskede i mere end 60 år og har igen givet sig i kast med arbejdet i forhold til morgendagens elbiler.
Litiumbatteriet: en karriere med bump på vejen
Forskere undersøgte i 1970 litiumbatteriers funktion på det tekniske universitet i München. Dermed lagde teamet grundstenen for udviklingen af nutidens litiumbatteri. Til at starte med mødte forskningsresultaterne dog ikke megen respons. Efter deres offentliggørelse gik der hele 10 år, inden det første fungerende litium-koboltoxid-batteri blev udviklet på basis af dette på Oxford-universitetet i 1980. Det universitet, hvor Goodenough på dette tidspunkt ledte forskningsteamet, og hvis batteriudvikling skulle gøre ham til faderen af litiumteknologien.
Goodenoughs batteri var sammenlignet med tidligere modeller som fx blybatterier meget lettere, mere effektfulde og havde frem for alt en længere levetid – en afgørende faktor ved anvendelse i elbiler.
Trods det færdige produkt lod gennembruddet vente på sig. Grunden var manglende kommerciel efterspørgsel. Først i 1991 satte Sony det første litium-ion-batteri på det tyske marked ind i et videokamera, og den litiumbaserede teknologi fik den fortjente opmærksomhed. Det isatte batteri havde en effekt på 1.200 mAh. Til sammenligning råder nutidens modeller over en batterieffekt på op til 6.900 mAh.
En milepæl i batterihistorien: et nyt superbatteri til elbiler
På trods af sin historiske succes tænker Goodenough ikke på pension. 2017 fik han endnu et teknologisk gennembrud. På et universitet i Texas udviklede den aldrende forsker et batteri, der er baseret på glaselektrolytter og alkalimetaller. Denne opdagelse vil frem for alt være af afgørende betydning for forøgelsen af rækkevidden for fremtidige elbiler. For sammenlignet med de almindelige litium-ion-batterier skulle dette batteri kunne rumme 300 % mere opladning, blive hurtigere opladet og være langt billigere at producere. Tre fordele for den elektriske mobilitet, som ikke skal undervurderes.
”Så længe samfundet er afhængigt af fossile brændstoffer, er der stadig arbejde, der skal gøres.”John B. GoodenoughFysiker og udvikler af litiumbatteriet
Glasbatteriet lover begge dele – både større rækkevidde og lavere omkostninger
At Goodenoughs nyeste milepæl ikke bare er et eksperiment fra laboratoriet, men derimod har potentialet til at kunne blive en realitet i fremtidens elektriske mobilitet, viser det faktum, at det nye batteris funktion allerede er bevist og patenteret.
Der vil dog nok gå et par år, før batteriet er modent til at komme på markedet. Fra opdagelsen af litium-ion-batteriet til det endelige markedsgennembrud gik der hele 12 år. Det er et bevis på, at man bliver nødt til at være udholdende, hvis man vil skrive historie. Og – som i John B. Goodenoughs tilfælde – et langt liv.