Hvornår skal du udskifte din leasede varebil?
Der kan være mange penge på spil, når du skal udskifte din leasede varebil. Læs her hvordan du timer overgangen til en ny bil helt perfekt.
Skal du til at udskifte din leasede varebil?
Selvom du ikke ejer varebilen, er der stadigvæk nogle gode fifs, du skal være opmærksom på.
Ejer du din varebil? Læs om udskiftning af ejervarebilen lige her
Læs med her:
Operationel leasing - Hvad skal du gøre?
Det korte svar er: Ikke så meget.
Leasingselskabet er nemlig ansvarligt for varebilen, når leasingaftalen ophører.
Derfor skal du ikke bekymre dig om restværdi, antal kørte kilometer (så længe det er under det inkluderede antal kilometer i leasingaftalen), eller noget andet, som gør varebilen mere eller mindre attraktiv på brugtbilsmarkedet. Du afleverer bilen tilbage og leaser eller køber en ny model.
Du risikerer til gengæld at skulle betale en ekstra regning, hvis du tilbageleverer bilen i en anden stand, end leasingaftalen foreskriver.
Finansiel leasing - Hvad skal du gøre?
Ved finansiel leasing har du ansvar for at købe varebilen eller sælge varebilen efter endt leasingperiode.
Rent praktisk fungerer det sådan, at du og leasingselskabet, inden leasingaftalen træder i kraft, bliver enige om en restværdi. Restværdien er det beløb, du skal købe eller sælge varebilen for, når leasingperioden er endt.
Hvornår skal du udskifte din leasede varebil? Det handler mest af alt om, hvor meget du kører.
“Hvis du kører 15.000-25.000 kilometer om året, ligger det eksempelvis lige til højrebenet med en leasingaftale på fire eller fem år. Så står du tilbage med en varebil, der har kørt knap 100.000 kilometer ved endt leasingaftale, hvilket er et godt udgangspunkt for et salg,” siger Runi Andersen, rådgiver hos Volkswagen Erhvervsbiler.
Læs mere om finansiering af varebiler og forskellige typer leasingaftaler.