Udstyr til varevognen: Her er håndværkernes ønskeliste
Det er især de her tre typer udstyr, som giver håndværkeren den største ‘wauw-oplevelse’ i varebilen.
De fleste håndværkere kan blive enige om, at udstyr, det er altså bare fedt.
Maskiner, værktøj og alt muligt andet slags automatiseret grej har altid stået højt på ønskelisten, men nu er udstyr til varebilerne ved at komme efter det. I takt med at personbiler bliver fyldt med flere fede teknologier og funktioner, begynder varebilerne nemlig også at oppe deres ‘udstyrsgame’.
Det fortæller Mikkel Sander Hansen, produktchef hos Volkswagen Erhvervsbiler Danmark. Han har set fra første parket kunne se, hvordan varebiler generelt har fået mere lækkert udstyr.
“Der er helt klart en tendens til, at varebiler bliver mere personbilsorienterede målt på deres udstyr. De er stadigvæk ikke helt på niveau, men de er kommet efter det. Håndværkere har i dag en forventning om, at varebilerne kan mange af de samme ting som deres personbiler. Derfor er varebilernes niveau målt på udstyr helt klart blevet hævet,” siger Mikkel Sander Hansen.
Men hvad er egentlig det mest populære udstyr til varevognen hos danske håndværkere? Og hvad skal du selv være ekstra opmærksom på at få med næste gang, du skal vælge udstyr til varevognen?
Vi har fået Mikkel Sander Hansen til at give sine tre bedste bud.
Udstyr til varevognen: Det mest populære
Hvilket udstyr får håndværkere til at sige: ‘Det er altså fedt det her’?
“Som det første vil jeg faktisk sige den adaptive fartpilot. Hvis du er en håndværker, der kører mange kilometer i din varebil, er det virkelig lækkert udstyr. Det her med, at du slipper for at sidde og bremse og speede op hele tiden. Det er min erfaring, at det kan være en ægte ‘wauw-oplevelse’, når håndværkere for første gang prøver at køre med adaptiv fartpilot i deres varebil. Der er også noget eksklusivitet, for det er langt fra alle varebilsmodeller på markedet, hvor adaptiv fartpilot kan fås til,« siger Mikkel Sander Hansen.
En adaptiv fartpilot holder den fart, du har bestemt dig for, men samtidig tilpasser den varebilens hastighed til andre bilister. Hvis eksempelvis bilen foran bremser op, bremser din varebil også. Det er smart.
Hvilket andet udstyr er særligt populært blandt håndværkere?
“Som det andet stykke udstyr vil jeg sige parkeringsvarmer med timer og fjernbetjening. Selvfølgelig, det siger jo næsten sig selv. Om vinteren, hvis du som håndværker har været vant til at sætte dig ind i en nærmest frossen varebil, er det bare en kæmpe, kæmpe opgradering. Du kan forvarme bilen via fjernbetjeningen, så du slipper fuldstændigt for at køre i en kold bil. Du kan sætte en timer, så bilen er frostfri, og kabinen er varm hver morgen klokken 06.45 for eksempel. Slut med iskolde morgener. Det er virkelig populært, og næsten hvad jeg vil kalde ‘must have-udstyr’,” forklarer Mikkel Sander Hansen.
Bag rattet: Her er opskriften på den perfekte siddeposition
Til sidst har Mikkel Sander Hansen et fedt stykke udstyr, som måske især er ‘brandvarmt’ blandt de store varebilsmodeller.
“Parkeringssensor og bakkamera. Yes. Det lyder måske ikke som det helt vilde, men for især de store varebiler gør det bare en kæmpe forskel. Prøv lige at forestil dig, når du skal parkere en stor Crafter inde i byen. Der er ikke særligt meget plads. Hvis du har gjort det i mange år uden sensor og så lige pludselig prøver MED sensorer og bakkamera, går det bare rent ind. Det er en øjenåbner. Det er min erfaring, at når du først har prøvet det, er parkeringssensor og bakkamera et must derfra,” siger Mikkel Sander Hansen.
Hvad er det næste store hit indenfor udstyrt?
I forhold til udstyr er der én ting, som bliver den næste store gamechanger: elvarebilerne.
Eksempelvis er Volkswagens ID. Buzz Cargo proppet med store mængder af lækkert udstyr, som ingen dieselvarebiler kan matche.
“Det skyldes, at ID. Buzz Cargo er bygget på Volkwagens MEB-platform ligesom de andre biler i ID-serien. Det er en helt nyudviklet platform særligt designet til elbiler. Det betyder, at den helt fra begyndelsen har det nyeste udstyr, som bare passer perfekt ind i bilen. Assistentsystemer, Matrix LED-lys, federe skærme, you name it. Så elvarebilerne er udstyrsmæssigt det næste store skridt for varebiler,” siger Mikkel Sander Hansen.
Derfor regner Mikkel Sander Hansen også med, at elvarebilerne bliver en øjenåbner for mange håndværkere. Det bliver svært at gå tilbage til en dieselvogn, hvis man først har fået smag for elvarebilernes lækkerhed.
“Det er min erfaring. Når vi sender nogen ud af døren i en ID. Buzz Cargo, så kommer de sjældent tilbage og har lyst til at køre noget andet,” siger Mikkel Sander Hansen.
Læs mere om, hvorfor elvarebilernes gennembrud venter lige om hjørnet.