Volkswagen Familiebil

Hvad er en familiebil?

Familiebilen er, som navnet antyder, en bil for hele familien, hvorfor den også går under betegnelsen børnebil. Men ikke to familier er ens, og derfor er det vigtigt, at du vælger den model, der imødekommer netop dine behov. Der findes mange gode bud på den bedste familiebil, og dit valg afhænger blandt andet af dine behov i forhold til antal af passagerer samt bagagerumsplads. Vi guider dig til at vælge den bedste familiebil.

Hvilken familiebil skal I vælge?

Bilens størrelse er ofte en vigtig faktor, når der skal vælges ny bil. Alle vores familiebiler er store og rummelige, og de er designet med henblik på at give mest mulig plads samt en god kørestilling for passagerer på både for- og bagsæder. Sikkerhed er også en afgørende faktor, når det kommer til dig og din familie. Derfor er alle familiebiler fra Volkswagen udstyret med de nyeste og bedste teknologi- og sikkerhedssystemer. Familier har vidt forskellige behov i dagligdagen, og derfor er det vigtigt at forholde sig til hvilken model, der vil passe bedst til din familie. 

Stationcar

Stationcar-modellen har den fordel, at den er lavere end de fleste øvrige modeller. Det betyder, at hvis man f.eks. har en barnevogn, der skal ud og ind af bagagerummet, så er barnevognen lettere at løfte op i bagagerummet på en stationcar. Det er kombineret med et rigtig stort bagagerum, der kan rumme de fleste barnevogne uden at skulle skille dem helt ad.

Volkswagens stationcar modeller omfatter Golf Variant, Passat Variant og Arteon Shooting Brake. Samtlige biler giver god plads på både for- og bagsæderne, ligesom der også kan monteres trækkrog således campingvognen mv. kan transporteres.

MPV

MPV modellen er som familiebil en bil med rigtig god plads. Volkswagens MPV modeller, ID. Buzz og Touran, er noget højere end de øvrige modeller. Det betyder, at det er lettere at komme ind i kabinen med f.eks. barnesæder og lignende. Med en ID. Buzz får du som standard fem sæder og med Touran får du syv sæder som standard, så alle familiemedlemmer kan komme med på tur.

Volkswagens MPV'er fås desuden med en række ekstraudstyr, der gør familielivet noget lettere. Begge modeller fås f.eks. med Easy Open-funktionen (ekstraudstyr), der gør det lettere at åbne bagagerummet, når hænderne er fulde. En enkelt fodbevægelse under bilens bagende, og så åbner bagageklappen automatisk. ID. Buzz og Tourans bagagerumsvolumen byder henholdsvis på op til 2.205 l. og 1.837 l., så du har plads til barnevogne og meget mere.

SUV

SUVen forener en stationcars passagerkapacitet og rummelighed med trækkraften fra en pickup. SUV-modellen er som familiebil en bil med rigtig god plads, hvor man sidder højere end i øvrige biler. Samtidig har en SUV en rigtig god trækevne. Volkswagens SUV-modeller omfatter Taigo, T-Cross, T-Roc, Tiguan og Touareg der fås i forskellige udstyrsvarianter og med forskellige trækevner. Det, som virkelig er karakteristisk ved Volkswagens SUV-modeller, er den høje siddeposition og evnen til at trække op til 3.500 kg. Som familiebil er SUV-modellen således ideel til familien, der har behov for en helt særlig trækkapacitet kombineret med et luksuøst design.

Oftest stillede spørgsmål og svar om Volkswagen familiebiler