Erhvervsbiler

Transporter 6.1 - når sikkerhed har topprioritet.

Den nye Transporter 6.1 kan fås med mange af de samme førerassistentsystemer som Volkswagens personbiler. Her fortæller tre selvstændigt erhvervsdrivende, som kører tusindvis af kilometer hver måned, hvad der er vigtigt for dem.

(VieW Marts 2020 nr. 1 Årgang 46) - Tilmeld dig VieWÅbner et eksternt link

“Jeg har kørt Volkswagen Transporter i mere end 20 år. Det er kvalitet, og hvis ikke lærlingen havde overset et rødt lys i et kryds, havde min forrige Transporter, som havde kørt 350.000 km, kørt videre uden problemer. Heldigvis skete der kun materiel skade, men uheldet kunne formodentlig være undgået, hvis den havde haft Front Assist med citynødbremsefunktion. Det har min nye Transporter, ligesom den har sidebeskyttelse. Jeg har én gang prøvet at køre et sidepanel af på en stor sten på en byggeplads. Den slags sker jo aldrig, når man har god tid og er opmærksom. Det sker, når man har travlt og er en halv time bagud i kalenderen. Derfor har jeg bestilt min nye Transporter med stort set alle de nye førerassistentsystemer. Jeg vil gerne betale ekstra for den tryghed, de giver. Det handler om både sikkerhed og økonomi. Hvis jeg undgår bare én skade, har de nærmest betalt sig hjem. Hvis jeg kan slippe for, at bilen skal på værksted, er dét det hele værd. Tid er penge, og min kassevogn er et arbejdsredskab, som skal kunne køre hver eneste dag.

Torben Krøyer, direktør og indehaver af Toico Ventilation A/S, Gilleleje
Lars Mønsted Christiansen, wwwtømrermester, murer-, tømrer og snedkerfirmaet LMC, Brabrand

“Tidligere kørte jeg i en Audi Q5 på gule plader, så nu, hvor jeg igen kører i kassevogn, var det naturligt med den nye Transporter. Jeg har altid godt kunne lide Volkswagen og har haft både Touran og Touareg. Jeg har vænnet mig til førerassistentsystemerne i personbilerne, så dem vil jeg selvfølgelig også have i min kassevogn, fordi jeg tilbringer mange timer på vejen. F.eks. har jeg Lane Assist, ligesom jeg havde i min Q5. Vejbaneassistenten gør kørslen afslappet. Der skal jo kun få sekunders uopmærksom til, før man risikerer at krydse en vognbanelinje eller køre op i en forankørende, som bremser. Derfor nyder jeg også den adaptive fartpilot. Det er bare at sætte farten til den tilladte hastighed, og så følger min Transporter selv trafikken. Den kører jeg altid med, når jeg kører på motorvej. Jeg var heller ikke i tvivl om, at jeg ville have vejskiltegenkendelse. Hvis tankerne er et andet sted, kan man godt blive i tvivl om, hvor hurtigt man må køre. Så er det bare at kigge på displayet, som viser den aktuelle hastighedsbegrænsning.”

“Vi har altid kørt i Volkswagen Transporter. Der er ingen bøvl med de biler, og sikkerheden er god. Det er stort plus, at man nu kan få Transporter med flere førerassistentsystemer. Jeg har bestilt min nye Transporter 6.1 med adaptiv fartpilot, fordi jeg kører 65.000-85.000 km om året – det meste af tiden på motorvej. I mange år har jeg brugt den almindelige fartpilot, men den adaptive fartpilot gør, at jeg slapper mere af, når jeg kører, fordi den sørger for at holde afstand til forankørende. Det handler om både sikkerhed og komfort. Begge dele er vigtigt, når man tilbringer mange timer bag rattet. Det er min oplevelse, at trafikken på E45 og E20 er blevet tættere de senere år, hvilket kun gør den adaptive fartpilot endnu mere relevant.

Karsten Kærsgaard Hansen, direktør og indehaver af Bæklund Service Teknik, Vejen

De 9 hjælpere i Transporter 6.1 

1. SIDEVINDSASSISTENT:
Stabiliserer bilen ved kraftig sidevind og vindstød med automatiske bremseindgreb. (standard)

2. PARKERINGSSTYREASSISTENTEN PARK ASSIST:
Understøtter ved parkering i tvær- og langsgående parkeringsbåse ved, at de optimale styrebevægelser udføres automatisk, mens føreren blot skal betjene speeder, bremsepedal og koblingspedal. (ekstraudstyr)

3. NEDKØRSELSASSISTENT:
Systemet sørger med en nedregulering af motoromdrejningstallet og om nødvendigt med bremseindgreb for kontrollerede og komfortable nedkørsler.

4. ADAPTIV FARTPILOT, FRONT ASSIST MED NØDBREMSEFUNKTION: Tilpasser automatisk hastigheden til det forankørende køretøj og holder samtidig den af føreren definerede afstand. (ekstyraudstyr)

5. TRAILER ASSIST:
Gør det nemmere at styre et vogntog med anhænger ved manøvrering i tværgående parkeringsbåse samt ved præcise bakkemanøvrer hen til læsseramper og andre steder. (ekstraudstyr)

6. AKTIV SIDEBESKYTTELSE:
Overvåger bilens sider under kørsel og viser på infotainmentsystemets display, hvis bilen kommer kritisk tæt på stolper og mure.

7. REAR TRAFIC ALERT:
Understøtter ved baglæns udkørsel fra en parkeringsbås. Hvis føreren ikke reagerer på advarselssignalet, hvis en anden bil nærmer sig kritisk, foretages der et bremseindgreb. (ekstraudstyr)

8. VEJSKILTEGENKENDELSE:
Registrerer hastighedsgrænser, overhalingsforbud samt tidsmæssige og vejrafhængige begrænsninger med et specielt kamera og informerer føreren i kørecomputeren.

9. VOGNBANEASSISTENTEN LANE ASSIST:
Registrerer bilens egen vognbane via et multifunktionskamera og holder bilen i vognbanen ved hjælp af styreindgreb.