Hvad er inkluderet i opdateringen?
ID. Softwareopdateringen 2.3 består af to dele
I løbet af den første del af softwareopdateringen forbedres fjernlysstyringen og førerassistentsystemerne. For biler med head-up display optimeres desuden interaktionen mellem hardware og software. Foruden yderligere forbedringer i ydeevne og stabilitet indeholder den anden del af softwareopdateringen også nye funktioner for ID. Light samt designjusteringer i infotainmentsystemet.
Med ID.Software 2.3 får dit infotainmentsystem et nyt look. Tilpasninger som fx nydesignede digitale knapper, tilpassede skrifttyper og en optimeret struktur i funktionsmenuerne forbedrer læsevenligheden og anvendeligheden af infotainmentsystemet markant. Home-knappen tilpasses nu til situationen for den viste kontekst, og du kan ændre dens udseende individuelt. Til det formål kan du ud over Volkswagen logoet også vælge mellem en lang række nationale flag.