Lynguide: Er en købskontrakt den rigtige løsning for din virksomhed?
Kan du bare godt lide følelsen af at eje dine ting? Og gider du ikke binde dig til et bestemt antal kilometer? Så er et godt gammeldags køb noget for dig.
Denne artikel er en del af vores serie om de mest populære finansieringsløsninger. Læs også om finansiel leasing og operationel leasing.
Købskontrakt med billån - hvordan fungerer det lige?
Ønsker du ikke at lease din varebil, kan du vælge et individuelt tilpasset billån med en fleksibel løbetid. Løbetid kan eksempelvis være 96 måneder, som er en af de mest almindelige aftaleperioder.
Den fleksible løbetid betyder, at du kan vælge at nedbringe lånet hurtigere, hvis dine økonomiske forudsætninger ændrer sig. Du kan også vælge at sælge varebilen og indfri dit billån, hvis din virksomhed ikke længere har brug for bilen.
Din månedlige ydelse afhænger af prisen på bilen, størrelsen på din udbetaling, løbetiden og renten. Du kan vælge mellem fast eller variabel rente.
Service- & Reparationsabonnement kan tilkøbes.
Hvad er fordelene ved købskontrakt med billån?
- Ingen kilometerbegrænsning: Modsat leasing kan du køre så meget, du overhovedet har lyst til, når du finansierer din bil med et billån. Der er ingen kilometerbegrænsning, og du er heller ikke forpligtet til serviceaftaler eller en bestemt restværdi.
- Sælg varebilen: Du har ikke bundet dig til en leasingaftale af en bestemt varighed. Hvis dit behov eller din økonomi ændrer sig, kan du til enhver tid sælge varebilen og indfri dit billån.
Hvad er ulemperne ved købskontrakt med billån?
- Mister likviditet: Du skal have mindst 25 procent til udbetaling af bilens anskaffelsespris. Billånet medfinansierer heller ikke moms på anskaffelsesprisen.
- Samlet ydelse: Afhængigt af virksomhedens økonomi og aftalens løbetid, kan købskontrakt være en dyr måde at finansiere sin bil på sammenlignet med andre finansieringsløsninger.
Bundlinjen: Er købskontrakt det rigtige for din virksomhed?
Hvis du er i tvivl om, hvor meget eller lidt du kommer til at køre i din varebil, kan et billån være en god løsning for dig.
Du har frihed til at bruge bilen præcist, som du ønsker, og du har frihed til at sælge bilen, hvis din virksomhed ikke længere har behov for varebilen. Det kan give tryghed i situationer, hvor du grundlæggende er i tvivl om dit behov.
Du behøver heller ikke at bekymre dig om, at bilens restværdi skal indfries eller bilen skal tilbageleveres på et eller andet bestemt tidspunkt.
Købskontrakt er således på mange måder den ultimative frihed sammenlignet med leasingaftaler. Men det stiller krav om, at du er villig til at binde større mængder af likviditet til dine varebiler.