Håndværker som står op af en ID. Buzz Cargo.
Biløkonomi

Bag om prisen: Hvorfor din varebil koster, hvad den gør

Sammenhængen mellem købspris og leasingpris kan være svær at forstå. Få hele forklaringen her. 

Hvordan kan det egentlig lade sig gøre, at varebil A og varebil B koster det samme at lease, når der er stor forskel på købsprisen? 

Varebilspriser er nogle gange for viderekomne. Og med de populære leasingaftaler er prisbilledet blevet endnu mere kompliceret.  

I denne artikel går vi bag om prisen på din varebil. Forstå regnestykket og bliv klogere på, hvordan du får mest varebil for dine penge. 

Læs også: Finansiering af varebil: Hvilken løsning passer bedst til din virksomhed?  

Derfor betaler du samme leasingpris for den dyre og den billige erhvervsbil  

En leasingaftale er ligesom et lagkagediagram. Du opdeler dine betalinger i tre stykker: førstegangsydelsen, de månedlige afdrag og bilens restværdi. Restværdien har stor indflydelse på, hvor meget de månedlige ydelser koster.

 Nogle varebiler har en høj værdi, hvilket resulterer i en tilsvarende høj restværdi. Derfor kan de månedlige ydelser være det samme på en varebil til 300.000 kr. som en varebil til 250.000 kr.  

Eksempel:

Eksempel:

Varebilens Totalpris

Førstegangsydelse

Pr måned over 60 måneder

Restværdi

300.000

40.000

2.666

100.000

250.000

40.000

2.666

50.000

300.000

250.000

Restværdien ændrer prisbilledet

Det, der afgører din udgift på en varebil, er nemlig ikke udelukkende modellens købspris. Restværdien har mindst lige så stor betydning. 

Når du køber eller leaser en varebil - uanset om aftalen er finansiel eller operationel leasing - er bilens restværdi afgørende for den TCO (total cost of ownership), du kommer til at betale for bilen. 

Jo mere af sin oprindelige værdi, din varebil har, når du er færdig med at køre i den, desto bedre er det for din økonomi. Nogle bilmærker holder deres værdi bedre end andre bilmærker, hvilket gør dem billigere at køre rundt i for dig. Også selvom de er i den dyre ende målt på købspris.  

“Restværdien på nogle varebiler er så lav, at du faktisk ender med at betale mere for en billigere model, fordi du skal afdrage bilen meget hårdere, end du skal med en dyrere model. Så det kan godt være, at nyprisen på en bestemt varebil er højere end ved et andet mærke, men det er restværdien til gengæld også,” forklarer Runi Andersen, rådgiver hos Volkswagen Erhvervsbiler. 

Service og reparation skal regnes med

En anden vigtig post i det samlede prisbillede er service og reparation.

Uanset, hvordan du finansierer dine varebiler, er et Service- & Reparationsabonnement et must for håndværkere. 

Og der kan være stor forskel på forhandlernes pris for et service og rep-abonnement. Det er en af de udgifter ved en varebil, som ikke fremgår af købsaftalen, men som du betaler for måned efter måned, imens du har bilen.

Hvilket serviceabonnement skal I vælge?

“Hvis du får tilbudt en ny varebil af en forhandler, og du kigger på prisen og tænker, det er er godt nok billigt, så kig lige på service og reparationsaftalen. Hvis service og reparation eksempelvis koster 600 kroner om måneden i stedet for 300 kroner, er det altså mange ekstra penge, du skal have op af lommen. Det er kun i købsøjeblikket, at du slipper billigt,” siger Runi Andersen. 

Læs mere om Volkswagen Erhvervsbilers serviceabonnementer Åbner et eksternt link

Prisen for det totale ejerskab

Uanset om du vælger en bil fra Volkswagen Erhvervsbiler eller en anden producent af varebiler, er anbefalingen derfor: 

Fokuser mindre på prisen i købsøjeblikket og mere på det totale ejerskab.  Bilens TCO (Total cost of ownership):

Først skal du gøre op med dig selv, hvor længe du tænker at have varebilen. Dernæst er der en lang række punkter, der afgører, hvor meget din varebil kommer til at koste dig hver måned:

  • Førstegangsydelse
  • Månedlig ydelse
  • Service og Reparation
  • Forsikring
  • Brændstof forbrug
  • CO2 afgifter

Ved at se på den samlede udgift i stedet for “kun” købsprisen, kan du opdage, at den bil, du helst vil køre i, faktisk også prismæssigt er det bedste valg for din virksomhed.

Få forklaret TCO på 30 sekunder

Remaining time, --:--